En espressomaskine er oplagt som studentergave, hvis du vil forære noget, som gerne må koste lidt mere end sædvanligt. Du kan få mange forskellige modeller at vælge mellem, og herunder kan du blive klogere på, hvilken model du bør gå efter.
En espressomaskine er et livsnødvendigt køkkenredskab til den nyudklækkede student. Måske ikke helt, men ikke desto mindre er der mange penge at spare, hvis man brygger sin espresso hjemme i køkkenet i stedet for at smutte forbi den lokale kaffebar, hver gang man skal have sit koffeinfix.
Af samme årsag er en espressomaskine den oplagte studentergave. De findes i mange forskellige udgaver, og du kan helt sikkert finde én, som ikke vælter budgettet – og som studenten samtidig vil blive glad for. Bliv klogere på, hvordan du vælger den rigtige espressomaskine herunder.
Hvor dyr må espressomaskinen være?
Det første, du skal gøre, når du har besluttet dig for at købe en espressomaskine som studentergave, er at vurdere, hvad du har råd til. Du kan få fuldautomatiske espressomaskiner, som med garanti vælter budgettet, men der findes også mere budgetvenlige modeller.
Espressomaskiner kan prismæssigt svinge fra omkring 1.500 kr. og helt op til 25.000 kr. og derover. Det er en god idé at vælge en af de mere prisvenlige modeller, hvis du skal forære den i studentergave. Det kunne eksempelvis være en manuel espressomaskine eller en kapselmaskine.
Hvilke espressomaskiner findes der?
Når du har vurderet, hvor meget du er villig til at give for studentergaven, kan du begynde at kigge efter specifikke modeller. Herunder følger en introduktion til de forskellige udgaver, du kan vælge imellem. Når du kender dine muligheder, får du lettere ved at træffe et valg.
Manuel espressomaskine: En manuel espressomaskine fungerer primært ved håndkraft, hvorfor det er blandt de billigste modeller, du kan investere i. Det kræver dog langt mere fingersnilde at anvende den, og derfor er det ikke sikkert, at den bliver brugt så meget, medmindre studenten er klar på at lære, hvordan man gør.
Semi-automatisk espressomaskine: En semi-automatisk espressomaskine er en espressomaskine, som automatisk sørger for at kaffen brygges ved det rigtige tryk. Den har ingen integreret kværn, hvorfor du selv skal stå for at stampe portafilteret – til gengæld er den langt nemmere at anvende en en manuel espressomaskine.
Automatisk espressomaskine: En automatisk espressomaskine kaldes også for en espressomaskine med kværn. Du kan se forskellige udgaver af den her, hvis du er i tvivl om, hvilken model du skal vælge. Den er nemmere at anvende end de forrige modeller, der er nævnt herover, da du ikke selv skal stå for at kværne bønner og stampe portafilteret.
Fuldautomatisk espressomaskine: Denne espressomaskine er det absolut ypperste, du kan købe – og det er også de dyreste modeller. Den har dog ikke lige så meget charme som de øvrige modeller, da alt foregår automatisk. Du skal således hverken kværne bønner, stampe portafilteret eller skumme mælken, da det sker af sig selv.
Hvilken model skal jeg investere i?
En espressomaskine er en fremragende gaveidé, medmindre du er på et stramt budget. Du kan finde flere andre gaveidéer til den nyudklækkede student her. Til gengæld vil det være en gave, som holder i mange år og med garanti vil blive brugt, hvis ellers studenten er glad for espressobaserede kaffedrikke.
Du bør vælge enten en manuel eller semi-automatisk espressomaskine, hvis du vil have en nogenlunde prisvenlig model, som samtidig kan bruges i mange år. De findes i forskellige prisklasser, og du kan helt sikkert finde en, som lever op til dine krav.