Ung mand med hat

5 konkrete gaveidéer til en nyudklækket student

At blive student er noget helt særligt. Efter flere år på skolebænken og nervepirrende stunder ved det grønne eksamensbord er det blevet tid til et nyt kapitel i livet. Det skal selvfølgelig fejres med studenterkørsel, fester og studentergaver. Gaven til studenten må gerne være noget særligt og afspejle, at de har lagt flid og hårdt arbejde i deres studentereksamen.

Gaver til fødselsdag og jul er noget andet end studentergaven. Studenterhuen fejres kun én gang. Samtidig er det også en begivenhed, de har gjort sig fortjent til. Her kan du læse videre om konkrete gaveidéer til studenten.

Gaven til den unge mand

Hvis han går op i mode og tøj, så køb noget tøj eller andre associeres til ham. En snapback caps er en god idé, da du ikke behøver at vide hans tøjstørrelse.

Der findes mange modeller, så det er bare med at udforske de forskellige. Find den, der passer lige til hans stil eller et motiv, som han synes godt om. Så bliver den et personligt minde om dig, hver gang han går med den.

Gaven til unge kvinde

Den klassiske studentergave til den nyudklækkede studine er et smykke. Der findes et uendeligt antal af muligheder af ægte smykker.

Find gerne noget specielt, som minder dig lige om hende. Hvis du vil give lidt ekstra, kan du få lavet et unikt smykke hos en smykkekunstner eller guldsmed, et smykke som du lige ved er i hendes stil.

Det bliver et unikt minde fra studentertiden, og hun vil altid huske på dig, når hun går med det.

En uforglemmelig oplevelse

En uforglemmelig studentergave kunne også være en fed oplevelse. Det må meget gerne være noget, I gør sammen. Det kunne være, at personen altid har drømt om at springe i faldskærm, flyve i helikopter, vandretur eller noget helt tredje. Det behøves ikke at være ekstremt. Det kan også være et madlavningskursus eller noget andet, du ved, at studenten vil synes om.

Pengegaven

Mange giver penge til studenten. Det er en god idé som tilskud til studenterfesten og/eller til en rejse eller højskoleophold i sabbatåret. Prøv at gøre pengegaven lidt mere festlig end den klassiske hvide konvolut. Pak den festligt ind eller lav f.eks. et pengetræ eller en pengeøl.

Blomster til studenten

Du går aldrig fejl ved at sende blomster til studenten eller selv møde op på eksamensdagen med alt fra en enkelt rose til den store buket. Vi bruger blomster til at fejre livets store begivenheder og præstationer. Skriv et kort til, hvor du roser studentens præstation og giver ham/hende et par opmuntrende ord med på vejen.

Den flotte gave til studenten

Alt i alt handler studentergaven egentlig om at vise respekt over for det unge menneske, som har fået huen på. Det er ikke nemt at blive student, og det er en tid med mange forandringer.Gennem studentergaven viser du, hvor stolt du er og ønsker ham/hende mange gange tillykke og alt held fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forty five − = forty two